|
Forside Bolvaerk Hvorfor bolvaerk Setting Hold Roller Regler & sikkerhed Praktisk Tilmelding Arrangører |
||
|
|
Hvad er Bolvaerk
Dette er historien om alle kriges rædsler. Hvornår disse begivenheder fandt sted er ingen længere sikre
på, og det er heller ikke vigtigt. Historierne om Gruen, Kulden og Fortvivlelsen, der æder de stolteste krigere, og sender dem i de navnløses grav, fjernt fra alting. Denne historie udspilledes en gang i Danmarks spæde, mørke middelalder. Præcis hvor og under hvilken konge, er for længst glemt. Navnene er ikke de samme, som da historien blev til, og måske var der aldrig nogen krig. Krigen – den eneste konstant i nordboernes mørke dagligdag var forandret. Denne krig var hårdere, og værre end de tidligere. Den bevægede sig så hurtigt frem, at fjendens massegrave aldrig blev kastet til, og flammerne i landsbyerne aldrig slukket. Og kornet rådnede på akset mens kæmperne strædes, og folket var træt, og hungrede efter fred. Også i denne krig var fjenden monstre. De dræbte børnene og sprættede kvinderne op. De gjorde de mest forfærdelige ting, for sådan er fjenden i alle krige. Men her efterlod de ligene og børnene som beviser. I den egn af landet, var det snart en sommer siden, at krigen trak sit
blodige spor, og børnenes forgrædte ansigter var netop igen
begyndt at le. Skoven – den anden verden. Dér hvor kun tåber og hekse færdedes om natten, dér hvor der bag hvert træ lurede farer af både denne og en anden og mørkere verden. Da gik Jarlens bud endnu engang til landsbyerne, og mændene efterlod
kvinder og børn for at afvise fjenden der nu var tilbage.
|
|
| Bolvaerk | 3.-5. oktober | info@bolvaerk.dk | Forum |
||